Job på Kanal URBAN

Vi søger flere medarbejdere på Kanal URBAN.

Arbejdet på Kanal URBAN er ulønnet arbejde – arbejdstiden er varierende i forhold til de enkelte opgaver, men primært skal du regne med 4 til 8 timer om ugen fordelt på både dag og aftentimer.

Der er ikke nogen specielle krav, du skal blot være fyldt 18 år – hvis du arbejder på mediesiden skal du kunne dansk og meget gerne engelsk, da nogle af stationens programmer udelukkende er på engelsk.

Du vil indgå i et Team på 12 medarbejdere hvor nogle arbejder på forskellige tider af døgnet, med f.eks. Tekst TV og Infokanal – opsøgende arbejde og optagelser i marken. Andre medarbejdere har opgaver med redigering og klipning af programmer eller redigering af lyd.

Har du interesse for mediet og vil du yde en frivillig indsats? –
Så send en E-mail til: kanal-urban@webspeed.dk – fortæl lidt om dig selv og dine ønsker.

Du skal huske at skrive dit navn, adresse, og telefonnummer, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt for nærmere orientering eller aftale.

I øjeblikket søger vi efter medarbejdere til nedenstående funktioner:

Videofotograf:
Har du lyst til at prøve kræfter med et professionelt tv udstyr, og har du lyst til at deltage i produktionen af TV-programmer, både i studie og i marken, vil vi godt høre fra dig.
Du behøver ikke på nogen måde at være professionel, men det vil være en fordel hvis du har prøvet at videofilme privat, eller er fotointeresseret.
Vi vil naturligvis give dig den fornødne undervisning og vejledning.
Kenskab til engelsk vil være en fordel, men absolut ikke et krav. Er du interesseret.
Send os en E-mail. Så kontakter vi dig for en nærmere aftale hurtigst muligt.

Lydtekniker:
Lydtekniker til miksning af lyd fra studie og andre lydopgaver i marken.
I redigeringerummet bruger vi en 24 kanals lydmikser der modtager lyd fra de 2 studier. Ved optagelser styres mikrofoner og kontakt til studiet her – programmet der optages, klippes samtidigt i redigeringsrummet til den færdige udsendelse.
Har du arbejdet med lyd, eller kunne du tænke dig at lære lydteknik, så lad os høre fra dig for en nærmere orientering.
Send os en E-mail. Så kontakter vi dig for en nærmere aftale hurtigst muligt.

Journalist:
Er du journalist, eller har du lyst til lidt journalistisk ardejde og har du et friskt gå på mod, så lad os høre fra dig.
Det er et krav at du kan det danske sprog i både skrift og tale.
Dit arbejde vil hovedsalig bestå af opsøgende arbejde, interviews i samarbejde med fotograf, samt medredigering af programindslaget. Hvis du er “Journalistfotograf” og kan alle 3 dele – (Interview – kamera og redigering) er det fint, men uanset om du har kendskab til mediet eller ej – så kontakt os. Bare du har lysten, så skal vi med tiden nok lære dig at mestre mediet.
Send os en E-mail. Så kontakter vi dig for en nærmere aftale hurtigst muligt.

Assistent: (Runner)
Vi har mange opgaver på stationen som skal udføres. Derfor søger en eller flere assistenter til forefaldne arbejde i studiet og i marken.
Vi kan herunder også godt bruge en medarbejdere med en håndværksmæssig baggrund.
Arbejdet består i alt fra opbygning af lette kulisser -hjælp til lyssætning – oprydning, hjælp ved opsætning og transport af udstyr ved udeoptagelser. Altså en slags “Blæksprutte” eller Handy m/k.
Du bliver den vigtige faktor som ved hvor tingene er.
Det vil glæde os at høre fra dig.
Send os en E-mail. Så kontakter vi dig for en nærmere aftale hurtigst muligt.